DNV: Olie bliver en museumsgenstand

DNV har lavet en analyse af udbredelsen af LNG og mulighederne for, at det alternative brændstof vil slå an i de kommende årtier. Det vil gå hurtigt, vurderer direktør for LNG-segmentet hos DNV Lars Petter Blikom.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Norske DNV, der lever af at vurdere risici for forskellige industrier, har i en analyse undersøgt, hvornår LNG for alvor vil slå igennem som brændstof. Analysen er ikke tilgængelig for kunder eller offentligheden endnu, men på en blog løfter Lars Petter Blikom sløret for nogle af resultaterne. Han er direktør for LNG-segmentet hos DNV.

Direktøren skønner, at rederne igen vil begynde at konkurrere på omkostninger, når LNG er tilgængelig for dem alle og teknologien på plads, hvilket ifølge ham vil være tilfældet i 2020.

"Og rederne vil gå efter den løsning, som forekommer billigst i det øjeblik, skibene bliver bestilt. Det betyder, at de alle vil gå efter det samme valg," skriver Lars Petter Blikom og understreger, at der ikke vil blive tale om et 50/50 marked mellem traditionelt og nyt brændstof, men derimod en klar tipning til den ene af brændstofstyperne.

"Hvis naturgas og LNG konsekvent bliver prissat lavere end olien i de næste tre årtier, vil vi se, at olie mere eller mindre vil blive erstattet med LNG som marinebrændstof. Hvis LNG kommer og bliver, vil dyrere olie end LNG kun blive implementeret på små nichemarkeder og hos enkelthandlere verden over. Jeg ved, hvilken en jeg tror på; i 2040 vil et skib, der sejler på olie være et sjældent syn på havet, men meget populært på museer," skriver Lars Petter Blikom.

Wärtsilas gasmotorer på vej ind på amerikansk marked 

LNG-rater på laveste niveau i 19 måneder

DNV til rederne: Skift til LNG nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også