Nordea: Frasalg i Mærsk vil hæve aktien

Nordea har hævet sin anbefaling af aktierne i Mærsk til "stærkt køb", efter at aktiekursen er faldet med 13 pct. over de seneste tre uger. Masser af værdi i frasalg, skriver banken.
Foto: CARSTEN ANDREASEN
Foto: CARSTEN ANDREASEN
AF RITZAU FINANS

Nordea har hævet sin anbefaling af aktierne i Mærsk til "stærkt køb" fra "køb". Det skyldes primært, at aktiekursen er faldet med 13 pct. over de seneste tre uger, skriver banken. Kursmålet fastholdes nemlig på 55.000 kr., mens prisen på en B-aktie er faldet til lidt over 40.000 kroner.

Mærsk-arving udelukker opsplitning af livsværk 

"Der er nu mere end 25 pct. potentiale til kursmålet. Som vi har skrevet tidligere, så har de svage containerrater på det seneste presset aktiekursen ned, og aktien nærmer sig nu 40.000 kr., hvor der flere gange har været støtte," skriver Nordea og fortsætter:

"På langt sigt er der masser af værdi i A.P. Møller - Mærsk. Nordea Markets estimerer, at frasalg af ikke-kerneaktiviteter alene vil kunne løfte markedsværdien med tæt på 20.000 kr. per aktie.

Maersk rammer laveste kurs i otte uger 

Mærsk-koncernen har tidligere afsløret, at der er planer for at frasælge op mod hundreder af større og mindre aktiver i år. Det skal bidrage til at effektivisere konglomeratet og frigøre kapital, så man fokuserer endnu skarpere på de fire kerneområder: containerrederiet Maersk Line, olieselskabet Maersk Oil, borerigselskabet Maersk Drilling og containerhavneselskabet APM Terminals.

Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
 

Frasalgene skal reducere Mærsks investerede kapital på 55 mia. dollar med mindst 3-5 pct. under programmet, der kaldes "Projekt FIT".

DNB sænker tirsdag sin anbefaling af Mærsk til "hold" fra "køb", oplyser Bloomberg.

RITZAU FINANS

Nordea: Aktionærerne i Maersk må forvente kursfald 

Analyse: Falsk forår i containermarkedet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også