Når verdens skibe bunker olie i havnene, sker der ofte et betydeligt oliespild. Sådan lød det fra Katharina Stanzel, der er adm. direktør for tankrederiernes internationale sammenslutning, Intertanko, på en international konference om olie- og kemikalieforurening i Singapore, skriver Sustainable Shipping. Hun opfordrede derfor virksomheder og regeringer til i højere grad at samarbejde om beredskab og indsatsen om olieudslip.
Problemet med spild af bunkers i havnene er, at det kan være et vanskeligt stof af sprede igen, når det først er i vandet, sagde teknisk direktør for International Tanker Owners Pollution Federation (ITOPF) Richard H. Johnson ifølge Sustainable Shipping:
"Det er svært at rydde op ved hjælp af den typiske dispersion eller pumpemetoder, der anvendes, når andre olieudslip."
Ifølge organisationen er der siden 1974 sket 7.844 episoder af oliespild af bunkers.