IMF sænker vækstprognose for amerikansk økonomi

De automatiske besparelser på det amerikanske offentlige budget får Den Internationale Valutafond, IMF, til at sænke sit vækstskøn for den amerikanske økonomi.
AF RITZAU FINANS

De automatiske besparelser på det amerikanske offentlige budget får Den Internationale Valutafond, IMF, til at sænke sit vækstskøn for den amerikanske økonomi.

Det fremgår ifølge Bloomberg af et udkast til rapporten World Economic Outlook.

Det amerikanske bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse 1,7 pct. i år, lyder forudsigelsen nu ifølge Bloombergs oplysninger. Tidligere ventede IMF en vækst på 2 pct.

Til sammenligning venter den amerikanske regering selv en vækst på 2,3 pct. i år.

De automatiske budgetbesparelser, der trådte i kraft i marts, vil midlertidigt lægge en dæmper på forbruget, vurderes det i det udkast, Bloomberg har set. Den globale vækst ventes at blive 3,4 pct. i år.

World Economic Outlook præsenteres officielt 16. april, og der kan derfor ske ændringer i prognoserne.

RITZAU FINANS

 

Analytikere: USAs økonomi viser tegn på fremgang  

Smedegaard: Nu trækker Kina den globale økonomi op  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også