
Når værfterne promoverer de mange nye øko-skibe, og eksperter taler om en revolution inden for øko-skibene, så er det stærk overdrevet. Det mener i hvert fald Per Wistoft, adm. direktør ofr Brightoil Shipping Singapore.
"Øko-skibe er ikke rigtigt øko-skibe, det er et marketingsredskab fra værfterne for at sælge skibet," sagde Per Wistoft i dag på Sea Asia 2013, skriver Sea Ship News.
Per Wistoft vurderer, at rederne kan blive snydt - dels for besparelser, som værfterne lover, men også ved at ende med så skrøbelige skibe, at de ikke kan præstere lige så godt som konventionelle skibe for eksempel under vanskelige vejrforhold.
"Du skal være meget forsigtig, når du kigger på såkaldte øko-skibe," siger han på Sea Asia.
Wistofts advarsel falder på et tidspunkt, hvor øko-skibe ellers bliver promoveret både af redere og værfter som et bæredygtigt og brændstofeffektivt og af nogle ligefrem nødvendigt alternativ til den konventionelle skibsfart.
Analysehus: Frontline 2012 har flere ordrer gemt i ærmet