Rederiforeningen: Bureaukrati en barriere for verdenshandlen

I denne uge bliver administrative byrder til søs, og hvordan internationale procedurer kan understøtte verdenshandlen, diskuteret af IMO. Og det er der stort behov for, mener Danmarks Rederiforening.
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto

IMO må skærpe indsatsen over for de administrative byrder til søs. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse. Foreningen er til stede i London, hvor IMO's Facilitation Committee (FAL) i denne uge diskuterer, hvordan man kan håndtere administrative byrder til søs, som er med til lægge hindringer i vejen for verdenshandlen.

Det gør man med udgangspunkt i konventionen ”Convention on Facilitation of International Maritime Traffic (FAL)”, der blev vedtaget i IMO tilbage i 1965, skriver Danmarks Rederiforening.

Konventionen sigter efter at forbedre den globale søtransport gennem standardiserede dokumenter med dokumentationskrav til skibe, der anløber havne, som medlemslandene kan følge. Men konventionens anbefalinger bliver langt fra fulgt, viser mødet i London ifølge pressemeddelelsen, og der er behov for, at IMO skærper indsatsen, mener sekretariatschef fra Danmarks Redeirforening, Peter Olsen, der er til stede i London:

”Det her er ikke blot et spørgsmål om, hvor mange fotokopier af standarddokumenter myndighederne i en given havn kan tillade sig at bede om, men om at få en fælles forståelse af, at vi her har et problemkompleks, der i sidste ende lægger hindringer i vejen for verdenshandelen. Der er behov for, at der bliver taget anderledes fat (...)," siger han ifølge meddelelsen.

Det blå erhvervsliv tager kampen op mod bureaukratiet

Rederiforeningen: Håndhævelse af svovldirektiv skal sikres 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også