ShippingWatch

Panama-kanalen: Maersk Line vil vende tilbage

Maersk Line skal nok vende tilbage til Panama-kanalen, bl.a. fordi de store amerikanske kunder vil kræve det, siger administratoren af den vigtige sejlrute i et eksklusivt interview med ShippingWatch.

Foto: Maersk Line

SINGAPORE: Diskussionen om, hvorvidt prisen for at sejle igennem Panamakanalen er for høj, har taget til i styrke, efter at Maersk Line for nylig har valgt at omlægge sin trafik til Suezkanalen.

Selvom Panama-kanalen endnu ikke har sit pris-program klar for den kommende og udvidede sejlrende, erkender administratoren for den vigtige rute gennem de to Amerikaer, at priserne skal justeres i forhold til det trængte shippingmarked.

Det fortæller Jorge L. Quijano til ShippingWatch på Asiens største konference inden for shipping, Sea Asia 2013.

Avis: Maersk Line dropper Panama-kanalen 

”Vi vil gerne have mere tonnage, og derfor vil prisstrukturen blive anderledes end i dag,” siger Jorge L. Quijano og forklarer, at man lige nu er i dialog med shippingindustrien om, hvordan en sådan prisstruktur kan se ud.

 

Udvidelsen af kanalen er en investering på 5,25 mia. USD, og af dem skal 14 procent gerne tjenes ind pr år efter åbningen:

”Vi skal finde en skala i balance med investeringen. Men selvfølgelig er vi ikke interesserede i at fakturere os selv ud af markedet.”

For knap to måneder siden valgte Maersk at droppe en god del af trafikken på den dyre sejlrute, hvilket vil give en besparelse på mere end 100 mio. USD. I går på Sea Asia sagde Thomas Rieber Knudsen, CEO Maersk Line, Asia Pacific Region, sådan her om Maersks beslutning om at udvide brugen af Suezkanalen:

”Vi ændrer vores rutemønster. Hvor vi nu har 10 procent på Suez, vil vi ved udgangen af i år være oppe på 50 procent.”

ShippingWatch på Sea Asia 2013 i Singapore 

Det får dog ikke Jorge L Quijano til at ryste på hånden. Han er sikker på, at Maersk kommer tilbage til Panama:

”Vi er det naturlige valg, når det kommer til øst-vest-trafikken. Desuden er Latinamerika i vækst, både når det kommer til eksport til Nordamerika, og når det gælder væksten i levestandard i landene i Latinamerika. Det vil Mærsk næppe gå glip af. Og hvor er vi? Lige ved hånden!”

 

Quijano understreger desuden, at sejlruten via Suez tager 11 dage længere end via Panamakanalen. Derfor er han overbevist om, at Mærsks kunder vil stille krav om, at man benytter den latinamerikanske rute.

”Der vil komme pres fra kunderne. Når varerne er under transport, er det på lager, og lagervarer betyder udgifter. 11 dage ekstra er derfor dyrt, så bare vent at se, når for eksempel Wal-Mart begynder at lave dét regnestykke,” siger en selvsikker Quijano, der ydermere forventer, at brændstofpriserne vil være på Panamas side på grund af landets geografiske beliggenhed:

”Vi er stadig den korteste rute, så hvis brændstofpriserne får endnu et nyk opad, vil det blot være en fordel for os.”

SeaIntel: Øget brug af Suez mindsker overkapacitet 

SeaIntel: Overkapaciteten flytter til nye ruter 

Maersk Line vil skyde genvej gennem Suez 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs