Nordic Shipholding har tabt egenkapitalen

Nordic Shipholding nedjusterer forventningerne til hele 2012, hvor der nu ventes et underskud før skat på 60-65 mio. dollar mod et tidligere ventet tab på 20-25 mio. dollar.
Foto: Nordic Tankers
Foto: Nordic Tankers
AF RITZAU FINANS

Nordic Shipholding nedjusterer forventningerne til hele 2012, hvor der nu ventes et underskud før skat på 60-65 mio. dollar mod et tidligere ventet tab på 20-25 mio. dollar. Egenkapitalen er nu tabt, og Nordic Shipholding forsøger sammen med sine bankforbindelser at finde en langsigtet løsning for selskabet.

Det meddeler selskabet, som henviser til en nedskrivning af sine skibsværdier på 40 mio. dollar til skønnet markedsniveau baseret på eksterne mæglervurderinger. Nedskrivningen har ingen likviditetseffekt, men påvirker resultatet.

Nordic Shipholding ser stadig milliontab 

"Egenkapitalen vil som følge heraf være tabt og forventes at være negativ med ca. 40 mio. dollar. Selskabet og selskabets banker vil arbejde for at få en aftale på plads med en ny investor inden for de næste tre måneder," skriver Nordic Shipholding og fortsætter:

"Selskabets banker har tilkendegivet, at konvertering af en del af bankernes lån til nye aktier kan indgå i en langsigtet løsning for selskabet. Hvis det ikke er muligt at få en aftale på plads med en ny investor, så ønsker selskabets banker at gennemføre en kontrolleret afvikling af selskabet.

Formanden for bestyrelsen i Nordic Shipholding er den tidligere Mærsk-skibsreder Knud Pontoppidan.

RITZAU FINANS

Nordic Shipholding forventer milliontab og usikker fremtid 

Tankrederi får låneaftale med nordiske banker 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også