LNG-brændstof kan stå foran globalt gennembrud

Ifølge flere kilder ser det ud til, at antallet faciliteter til LNG-brændstof vil stige globalt de kommende år, skriver NGOen Sustainable Shipping.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Flere vil gå ind på LNG-markedet, der globalt set vil vokse de kommende år, lyder vurderingen fra flere kilder ifølge NGOen Sustainable Shipping.

"Den voksende interesse for faciliteter med LNG-brændstof fra havneautoriteter, regeringer, brændstofleverandører og skibsejere viser, at momentum for et gennembrud er ved at nå et kritisk niveau," siger Mike Corkhill, redaktør for LNG World, til Sustainable Shipping.

I dag er 34 skibe, der sejler på LNG, på søen, mens andre er i pipeline, fortæller han og påpeger, at selv om optioner på denne type skibe har været begrænsede indtil nu, så er ordrerne på LNG-skibe accelereret. Omkring 20 LNG-skibe forventes således at blive leveret i år.

Til sammenligning blev ti skibe leveret sidste år.

LNG vil ikke erstatte oliebrændstof

Både klassifikationsselskaber som norske DNV, tyske Germanischer Lloyd og britiske Lloyd's Register har alle peget på LNG som et realistisk alternativ til mere traditionelle skibsbrændstoffer. Lloyd's Register har lavet en analyse om det fremtidige behov for LNG, der tydede på, at brændstoffets mere permanente indtræden på markedet vil blive ledet af pris, væksten i alternative brændstoffer og graden af globalt samarbejde.

"Det er ikke sandsynligt, at LNG vil erstatte tunge oliebrændstoffer," siger Hector Sewell, ansvarlig for marine business development for Lloyd's Register, skriver Sustainable Shipping.

Han vurderer, at store containerrederier muligvis vil være first movers på området, da de er i stand til at tanke i to havne i hver ende af en rute som i Rotterdam, Singapore eller Shanghai.

Det danske bunkerselskab Monjasa har netop meldt sig på banen som en aktiv spiller inden for LNG og forventer at kunne udbyde brændstoffet i løbet af et par år med fokus på Skandinavien og Mellemøsten.

Nu rykker Monjasa på LNG

Dan-Bunkering: Markedet er ikke modent til LNG-satsning

Stor svensk LNG-iver 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også