Internationale redere bakker op om CO2-overvågning
De beslutninger, som IMO og EU har vedtaget på CO2-området om overvågning, rapportering og verificering af skibes udledninger af drivhusgasser, bakker den internationale rederiforening ICS fuldstændig op om.
"På vores møde vedtog vi, at ICS fuldstændigt vil støtte MRV-konceptet (Monitoring, Reporting and Verification), forudsat at enhver foranstaltning er udviklet og vedtaget i IMO, og at den vil være simpel at administrere og hovedsageligt baseret på brændselsforbrug målt i bunkerleveringsattesterne," siger formand for ICS Masamichi Morooka i en pressemeddelelse.
"Men," tilføjer formanden, "ICS støtte til udviklingen af MRV-mekanismer inkluderer ikke accept af, at MRV bruges til en eventuel udvikling af andre markedsbaserede mål, eller den obligatoriske anvendelse af energiindekseringsmål på eksisterende skibe."
IMOs beslutninger om tiltag på CO2-området er vidtrækkende, mener ICS, der derfor glæder sig over, at EU-Kommissionen i efteråret meldte ud, at CO2-spørgsmål for skibsfarten i EU skal følge den internationale regulering i IMO.
Miljøorganisation skuffet over dansk shipping
Relaterede artikler:
Rederne: Miljøkritik skudt helt forbi
For abonnenter
DNV forudser markant grønnere shipping i 2020
For abonnenter