Højt humør i Asien støttes af gode kinesiske data

Asiatiske investorer er tilbage på vækstsporet mandag efter positive amerikanske data fredag og gode tal fra den kinesiske økonomi over weekenden.
AF RITZAU FINANS

De asiatiske aktieinvestorer er tilbage på vækstsporet mandag morgen. De positive amerikanske data fredag og gode tal fra den kinesiske økonomi over weekenden får investorerne i højt humør på så godt som samtlige asiatiske aktiemarkeder. Børsen i Sydney halter lidt efter op til det pengepolitiske møde i Reserve Bank of Australia.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger mandag med et plus på 0,8 pct. ved middagstid i den centralasiatiske tidszone.

De asiatiske markeder var lukket, da den amerikanske arbejdsmarkedsrapport og ISM-tillidstal nåede markederne. Tallene sendte de amerikanske og europæiske aktiemarkeder op fredag, og mandag morgen følger de asiatiske handlere op på de positive nyheder.

Kinas serviceindustri

Markedet har fået yderligere næring af data som viser, at den kinesiske serviceindustri voksede i det hurtigste tempo i et halvt år i januar. Væksten sker på baggrund af en voksende detailhandel og et øget byggeri som understøtter den kinesiske regerings bestræbelser på at øge opsvinget i verdens næststørste økonomi.

Smedegaard: Den globale økonomi holder tempoet 

"De økonomiske data er gode globalt. Virksomheds-cheferne er mere overbevist om vækstudsigterne, og investorerne er begyndt at have samme fornemmelse, selvom der stadig stilles spørgsmålstegn ved styrken af virksomhedernes indtjening," siger økonom Matthew Sherwood fra Perpetual Investments i Sydney til Bloomberg News.

Kursstigninger i Tokyo

I Tokyo fortsætter perlerækken af kursstigninger, og det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, stiger 0,5 pct., mens det bredere Topix-indeks øger med hele 1,3 pct.

På de kinesiske børser i Shanghai og Shenzen er investorerne ikke i tvivl om retningen ovenpå friske tal fra myndighedernes PMI-indeks for service-sektoren. Indekset steg til 56,2 i januar fra 56,1 i december på baggrund af en voksende detailhandel og et øget byggeri, som begge understøtter den kinesiske regerings bestræbelser på at øge opsvinget i verdens næststørste økonomi.

Shanghai Composite ligger med et plus på 0,6 pct., og CSI 300 stiger 0,4 pct. I Hongkong trækker Hang Seng-indekset op med 0,5 pct.

Kospi-indekset i Seoul trækker lidt ned efter at et medlem af den sydkoreanske centralbanks pengepolitiske komite har udtalt, at det er for tidligt at reagere på den kraftigt svækkede japanske yen. Kospi-indekset falder 0,2 pct.

RITZAU FINANS

Smedegaard: Nu trækker Kina den globale økonomi op  

Analytikere: USAs økonomi viser tegn på fremgang  

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også