ShippingWatch

Kæmpe hop i biomasse-eksport

Eksporten af biomasse fra USA til Europa i form af træpiller er steget med 70 pct. fra tredje kvartal 2011 til samme periode 2012. Eksporten kan blive endnu større og komme bulkrederier som Lauritzen til gode, når f.eks. Dong formentlig øger sin import af biomasse yderligere.

Foto: Rederiforeningen

860.000 ton træpiller forlod i tredje kvartal af 2012 USA for at blive sejlet til Europa. Det viser tal fra Wood Resources International (WRI) og er en stigning på 70 pct. i forhold til året før. Den øgede eksport skyldes en langt højere produktion i USA og Canada, skriver TradeWinds.

WRI har forventning om, at væksten i eksporten af biomasse vil fortsætte. Især på grund af efterspørgsel fra europæiske kraftværker og energifirmaer blandt andet Dong, der vil udskifte kul med biomasse på sine kraftværker og dermed skabe efterspørgsel på træ fra det sydøstlige USA.

Storbritannien, Holland og Belgien er de tre største importører af træpiller, mens Italien, Sverige og Danmark følger efter - dog på en lang mindre skala.

Både Norden og Lauritzen har i løbet af 2012 meldt ud, at de forventer stor forretning ud af den stigende eksport af biopiller. Esbjerg Havn er en anden af de danske aktører, der forventer at få noget gavnligt ud af handlen med biomasse.

Lauritzen Bulkers ser boomende marked i bio-brændsel  

Forsker har store forventninger til biomasse i Esbjerg 

Norden ser boomende marked for transport af biomasse 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs