ShippingWatch

Alphaliner: Rederne i strid modvind i 2013

Startskuddet er gået til nye rateforhøjelser på Asien og Europa i 2013, men der er intet i den nuværende markedssituation, der kan retfærdiggøre det. Risikoen for ratefald er tværtimod overhængende.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

I 2012 lykkedes det containerrederierne at løfte raterne på Asien-Europa i fem ud af otte generelle rateforhøjelser. De massive rateforhøjelser på 170 procent fra 700 USD til 1.900 USD per teu i foråret 2012 er uden fortilfælde, men sandsynligheden for, at Maersk Line og de øvrige redere kan gentage succesen i indeværende år er meget lille, skriver nyhedsbrevet Alphaliner tirsdag.

Hapag-Lloyd bebudede i sidste uge og som det første rederi en rateforhøjelse på 750 USD per teu fra 15. marts, men det er ikke lykkedes nævneværdigt i de forløbne tre måneder trods højsæson op til nytåret i Asien. Raterne er kun steget 250 USD per teu fra november til januar, og der er intet, der kan retfærdiggøre markante stigninger i lang tid fremover med alt for mange skibe og en svag efterspørgsel,  påpeger Alphaliner.

Hapag-Lloyd forsøger med stor rateforhøjelse 

Udspillet fra Hapag-Lloyd har snarere karakter af en defensiv taktik, der skal forhindre et markant ratefald efter det kinesiske nytår i midten af februar. Balancen mellem udbud og efterspørgsel forbliver negativ med antallet af nye skibe på over 10.000 teu på Asien-Europa.

Mere kapacitet i 2013

Sidste års rateforhøjelser var drevet af redernes desperate finansielle situation. Den er bedre nu, men det vil ironisk nok gøre det sværere for rederne at bevare ratedisciplinen. 47 nye skibe mellem 10.000-18.000 leveres i løbet af de næste 10 måneder. Selv hvis rederne undlader at introducere nye services, vil effekten af den forøgede kapacitet i kraft af de større skibe være markant. Det sidste vil alene tilføje yderligere 20.000 teu om ugen mellem Asien og Europa svarende til seks procent af den nuværende kapacitet.

Blandt de faktorer, der taler imod redernes muligheder for at tvinge rateforhøjelser igennem, er bl.a., at Maersk Line har genoptaget den såkaldte AE-9 service. For det andet og endnu vigtigere er det, at de nuværende rater mellem 1.200-1.300 USD/teu fra Asien til Nordeuropa er markant højere end niveauet 700-750 USD/teu for et år siden, påpeger Alphaliner:

"Al erfaring viser, at rederne primært har haft succes med rateforhøjelser, når udnyttelsesgraden i skibene er høj, og når driftsmarginerne er negative. Omvendt forholder det sig, når udnyttelsesgraden i skibene er lav, og når driftsmarginerne er positive. Under sidstnævnte vilkår er der en tendens til, at rederne underbyder hinanden for at vinde markedsandele, hvilket underminerer redernes bestræbelser på at hæve raterne."  

Rater stiger hurtigere og i kortere perioder 

SCFI-rateindeks falder for første gang i 2013 

Alphaliner: Skarpt fald i efterspørgslen rammer nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også