Bank-analyse: Råolie skal overleve på ophug

Den globale tankflåde vil have lige så lidt at tage sig til, som i krisetiderne i slutningen af 1980'erne. Alt for mange skibe om alt for lidt at lave til alt for få penge er de vilkår, der gør tankmarkedet dystert. Det vurderer DVB Bank ifølge Hellenic Shipping News.
Banken vurderer, at de et-årige timecharterrater vil falde yderligere gennem 2013 og vil forblive helt flade indtil udgangen af 2014. Raterne vil være presset af et såkaldt to-delt marked mellem nyere og ældre skibe.
"En antal nye regulationer (EEDI, scrubbere, anti-fouling-systemer), som enten lige er trådt i kraft eller vil træde i kraft i de kommende par år forventes at føre til en ny type to-delt marked. Selvom nogle af regulationerne ikke gælder for ældre tonnage, vil befragterne bruge de ekstra funktioner i den nye tonnage til at forhandle lavere fragtrater på ældre tonnage," skriver DVB i sin analyse.
Problemerne for tank bliver kun større af, at det tilsyneladende er meget populært blandt rederne at drage fordel af de lave nybygningspriser og bestille nye skibe til levering fra 2015 og frem. De mange bestillinger kombineret med de mange eksisterende skibe vil gøre overkapacitet til et problem i mindst tre år mere, vurderer DVB, der forudser, at antallet af ophugninger vil stige, men bemærker, at den eksisterende tankflåde er forholdsvis ung. 70 pct. af de eksisterende tankskibe er under ti år gamle og står ikke først i køen til ophugning.
Produkttank fordobler indtjening på Atlanten
Relaterede artikler:
Bag Facaden: Shipping i suppedasen
For abonnenter