Teekay Offshore rejser 235 mio USD

Teekay Offshore har udstedt obligationer på den norske børs til en samlet værdi af 1,3 mia. norske kroner eller 235 mio. dollar. Pengene skal bruges til at betale af på lån, fremgår det af en investormeddelelse.
Foto: Teekay
Foto: Teekay

Som udmeldt torsdag overvejede Teekay Offshore at hente mindst 800 mio. norske kroner ved at udstede obligationer i Norge. Fredag har rederiet meldt ud,at man har udstedt obligationer til en samlet værdi af 1,3 mia. norske kroner, der vil modne i januar 2016 (500 mio. NOK) og januar 2018 (800 mio. NOK). De 1,3 mia. NOK svarer til 235 mio. dollar.

Det fremgår af en investormeddelelse fra Teekay Offshore.

"Provenuet af obligationerne vil blive anvendt til at tilbagebetale en del af udestående beløb under partnerskabets revolverende kreditfaciliteter og til generelle partnerskabsformål. Teekay Offshore vil ansøge om notering af de nye obligationer på Oslo Børs," skriver Teekay Offshore i meddelelsen.

DNB Markets, Nordea Markets og Swedbank First Securities er blevet valgt som Joint Lead Managers på udstedelsen.

Teekay Corporation er et canadisk shipping-selskab, der blev etableret i 1973 og i dag er blandt verdens største indenfor maritim transport, opbevaring og produktion af energi.

Teekay offshore overvejer obligationsudstedelse

Erria skal være Teekays danske afdeling 

MAN får ny dual-fuel-kontrakt 

Koreanske værfter ser frem mod LNG-ordrer

Teekay bestiller to nye LNG-skibe til amerikansk eksport 

Teekay i nyt LPG-joint venture 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også