EU lancerer sikkerhedsprojekt i Guinea-golfen
EU har offentliggjort et nyt projekt til at øge sikkerheden på de maritime ruter i Guinea-golfen. The Critical Maritime Routes in the Gulf of Guinea (CRIMGO) skal hjælpe regeringer i Vest- og Centralafrika med at forbedre sikkerheden på den vigtige shippingrute, skriver Europa-kommissionen i en pressemeddelelse.
Hjælpen skal foregå ved at give træning til kystvagter i området og etablere et netværk til deling af information mellem lande og myndigheder i regionen.
"Uden sikkerhed kan udvikling aldrig rigtig nå de folk, den skal. Det er derfor, at vores nye projekt, der vil forbedre transportsikkerhed i Vestafrika, er så vigtig. Ved at gøre vandene sikrere, hjælper vi til at øge handel og vækst og skabe flere muligheder til at tjene til føden," siger Andris Piebalgs, der er Udviklingskommisær.
Projektet vil blive rullet ud fra januar 2013 i 7 forskellige kyststater. Det drejer sig om Benin, Cameroon, Ækvatorial Guinea, Gabon, Nigeria, Sâo Tomé og Principe og Togo.
EU vil støtte projektet med 4,5 mio. euro under Instrument for Stability
Redere: Nigeria nyt piratcentrum
Analysehus: Pirateri mere komplekst i Vestafrika
Relaterede artikler:
Analysehus: Pirateri mere komplekst i Vestafrika
For abonnenter
Redere: Nigeria nyt piratcentrum
For abonnenter