
I løbet af det seneste år har containerrederierne forsøgt at hæve raterne syv gange. Alligevel er raterne ikke nået op på det niveau, de nåede med et succesfuldt løft i marts 2012 til 2.700 USD, men ligger nu i januar 2013 på 2.400 USD. Det behøver ikke at være en katastrofe for rederne, vurderer Drewry Maritime Research i sin seneste rapport Container Forecaster, men det viser, at der er en "fundamental svaghed" i markedet på grund af de lave volumener og en ikke-eksisterende højsæson i det forgangne år.
Drewry fremhæver, at det har været brugt som strategi at aflyse ruter i form af såkaldte "missed sailings," men at strategien ikke har været tilstrækkelig hjælp i et marked præget af overkapacitet.
"Fokus på denne taktik (missed sailing) vil kun føre til betydelige volatilitet i spotmarkedet med redere, der vil reagere på svagheder på en midlertidig basis, og dermed med en GRI (general rate increase), som kun bruges til at forhindre yderligere erosion i raterne frem for at højne dem med substantiel margin," siger Neil Dekker, der er Drewry's analysechef for research på containermarkedet.
Selvom Drewry ikke tror på bedre rater i den umiddelbart nære fremtid, er analysehuset optimistiske i forhold til den globale efterspørgsel, som forventes at stige med 4,6 pct. i år.
Mærsk står foran stort skvulpeår