ShippingWatch

N.E. Nielsen: Stor risiko for brud på aftale i år

Det nuværende lave fragtrateniveau gør det forventeligt, at Torm kommer til at bryde sine finansielle covenants i løbet af 2013, sagde nu tidligere bestyrelsesformand i Torm, N.E. Nielsen, ved selskabets ekstraordinære generalforsamling onsdag.

Det er fortsat meget sandsynligt, at Torm allerede i sommeren 2013 er i så sløj en finansiel position, at rederiet bryder den restruktureringsaftale med bankerne, der blev indgået i efteråret 2012.

Det skyldes de fortsate lave fragtrater, rederiet kan opnå i produkttankmarkedet.

"Fragtraterne er helt afgørende. Shipping er en meget cyklisk branche med store udsving. Der var en håndfuld år med meget høj indtjening, men de sidste fire år har der været meget lav indtjening og meget store tab, og det er desværre et billede, vi også ser på nuværende tidspunkt i 2013," siger N.E. Nielsen i forbindelse med rederiets ekstraordinære generalforsamling.

"Såfremt de vanskelige vilkår fortsætter i en længere periode, må vi forvente, at Torm kommer til at bryde de finansielle covenants i løbet af 2013," slår den afgående formand fast.

Aftalen indeholder blandt andet krav til, hvor mange kontanter, Torm skal have på hånden, samt hvor stor en del af flåden, der må være belånt, og hvor stor gælden må være i forhold til driftsindtjeningen (EBITDA).

Første test heraf foregår 30. juni 2013, hvor den største lånetranche - på lidt over en mia. dollar - højst må udgøre 85 pct. Desuden må gælden højest være 30 gange så stor som EBITDA-resultatet.

Torm har allerede taget skridt henimod, hvad der skal ske, hvis aftalen bliver brudt på dette tidspunkt, fortæller N.E. Nielsen.

RITZAU FINANS

Torm-formand: Nye ejere og ny bestyrelse kan sikre Torm 

Formand: Torm overvejede at gå i betalingsstandsning 

Torm havde over 50 millioner dollar på hånden ved nytår 

Torms produkttank kommer først ud af krisen  

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs