Østersøens tankmarked stærkt svingende

Østersøen byder på store op- og nedture for tankmarkedet i øjeblikket. Det bunder blandt andet i, at olieeksporten fra de tidligere Sovjetlande fortsat gennemgår store forandringer, skriver Hellenic Shipping News. En rapport fra rådgivningsvirksomheden Poten & Partners i energi- op transportsektoren noterede, at en nyligt afsluttet udvidelse af rørledningen Eastern Siberia-Pacific Ocean, der transporterer russisk råolie, vil give producenter øget adgang til Asien via en terminal i Kozmino i russisk fjernøsten.
Udvidelsen af rørledningen blev sammen med en masse andre projekter vedtaget for at komme uden om en konflikt mellem Rusland og landets naboer om eksport af råolie via Druzhba-rørledningen, samt imødekomme en stigende efterspørgsel på råolie fra Asien.
Ifølge Hellenic Shipping News har dette betydet, at asiatiske spotpriser på råolie de seneste fem år er styrket en del sammenlignet med europæiske priser. Samtidig har de skiftende strømme på tankmarkedet været med til at skabe mangel hos raffinaderierne i Centraleuropa, fordi eksporten i dag kommer fra andre steder end Druzhba-rørledningen.
Poten & Partners bemærker også, at den skiftende situation med øget energistrømme mod øst kræver en fortsat opmærksomhed:
"Yderligere pres på vestlige eksport, samt indenlandsk efterspørgsel i de tidligere Sovjetlande er vokset i løbet af de sidste fem år, og råolie nåede rekordhøjder i løbet af sommeren," skrev Poten & Partners ifølge Hellenic Shipping News og peger på, at den europæiske efterspørgsel på råolie i 2013 vil fortsætte nedad, mens tidligere Sovjetlande og Asien fremadrettet vil øge efterspørgslen.
DNV forudser markant grønnere shipping i 2020
Relaterede artikler:
DNV forudser markant grønnere shipping i 2020
For abonnenter
Traditionsrigt tankrederi sejler i nichen
For abonnenter