
Eksporten af jernmalm til Kina fra den australske havn Port Hedland steg i december med 25 pct. i forhold til måneden før til et rekordhøjt niveau, fremgår det af tal fra nyhedsbureauet Reuters. Sejladsen af jernmalm fra Australien til Kina er en af de mest aktive ruter for tørlastskibe.
Stigningen falder sammen med, at kinesiske stålværker igen er begyndt at bestille søbåren jernmalm efter en lang periode af lagernedbringelse siden midten af 2012. Den høje stigning sker også lige før den australske og brasilianske cyklon-sæson, der løber frem til april hvert år.
Kina importerede 20,23 mio. ton via havnen i december mod 16,17 mio. ton måneden før, viser tal fra Port Hedland Port Authority. Tallene viser, at eksporten er 21,6 pct. højere end i december 2011. Den samlede mængde af jernmalm, der blev eksporteret fra havnen steg med 20 pct. til 26 mio. ton, hvilket er det højeste nogensinde.
Bank: Tørlast på vej op i kommende år