Platou: 2012 var bedre VLCC-år end 2011

2012 var et lidt bedre år for tanksejlads i VLCC-skibe, men det var stadig på den svage side, skriver Platou Markets i en analyse.
Den gennemsnitlige dagsindtjening for VLCC-skibe var nemlig på 21.000 dollar om dagen i 2012 mod 17.000 dollar i 2011, mens data-estimater peger på, at der var en efterspørgselsvækst på otte pct. mod en flådetilvækst på syv pct. Det betyder, at kapacitetsudnyttelsen er steget fra 83 pct. i 2011 til 84 pct. i 2012. Udnyttelsesgraden er således rykket lidt tættere på de 90 pct., som man normalt anser for en normal udnyttelsesgrad.
"Tonnageefterspørgslen var exceptionelt stærk sidste år primært drevet af længere handelsdistancer (søbårne volumener steg kun marginalt). Den skarpe stigning i amerikansk olieproduktion erstattede let vestafrikansk råolie men ikke tung mellemøstlig råolie. Tonnageefterspørgslen blev også øget af lavere produktivitet (yderligere slow steaming) fra flåden, hvilket bidrog med procentpoint til efterspørgselsvæksten," skriver Platou Markets.
Analytikerne forventer, at flådetilvæksten gennemsnitligt vil falde i 2013 til tre pct. hvilket er væsentligt lavere end de syv pct. i 2012. Efterspørgslen byder dog ikke på lige så gode nyheder, eftersom olie-analytikere har forventninger om lavere efterspørgsel efter olie fra OPEC-landene.
"Vores grundlæggende scenarie er derfor, at der vil være svagere oliehandel og noget lavere rater end sidste år (17.000 dollar for en VLCC ifølge vores Shipping Quarterly fra oktober). Den begrænsede mængde af leveringer af skibe i 2014 får os dog til at forvente, at efterspørgslen vil begynde at absorbere overkapaciteten og bringe raterne gradvist op mod en mellem-cyklus i 2015," skriver Platou Markets.
Fearnley: Frontline vil stå stærkt i 2013
OSG leverer to skibe tilbage til reder
VLCC-poolen Tankers International mister et medlemRelaterede artikler:
Fearnley: Frontline vil stå stærkt i 2013
For abonnenter
OSG leverer to skibe tilbage til reder
For abonnenter