Havnestrejke i USA afværget i 11. time

En stor havnestrejke omfattende 14 havne langs øst- og golfkysten i USA er afværget, da der ifølge den statslige mægler i striden, FMCS, er indgået en aftale de stridende parter imellem.
AF RITZAU FINANS

En stor havnestrejke omfattende 14 havne langs øst- og golfkysten i USA er afværget, da der ifølge den statslige mægler i striden, FMCS, er indgået en aftale de stridende parter imellem.

Om tre dage kan USAs østkyst lukke ned 

Fagforeningen ILA og arbejdsgiverorganisationen USMX har ellers været så langt fra hinanden i overenskomstforhandlingerne, at en strejke var tæt på at blive en realitet fra kl. 00.01 søndag den 30. december.

"Jeg er ekstremt glad for at kunne fortælle, at parterne er nået til enighed om aftalerne beskrevet herunder som resultat af en mæglingsseance," siger chefmægler George H. Cohen fra FMCS i en officiel udtalelse.

Parterne er nået til enighed om den seneste tids største stridspunkt, spørgsmålet om royaltybetaling per håndteret container, fortæller han endvidere i meddelelsen. De nærmere detaljer bliver dog ikke afsløret endnu.

Pres på Obama i truende havnestrejke 

I første omgang er der rent praktisk indgået en 30 dages forlængelse af de sidste udeståender.

"På vegne af vores agentur vil jeg gerne takke parterne, især ILA-formand, Harold Daggett, og USMX-chef, James Capo, for deres overholdelse af overenskomstprocessen, som har gjort, at de har undgået den snarlige strejke, som kunne have haft forstyrrende økonomiske effekter på hele nationen," udtaler George H. Cohen endvidere.

RITZAU FINANS

Mindre end 48 timer til amerikansk havnestrejke 

Storstrejke i USA udsat i 90 dage 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også