
"Emissioner er det vigtigste miljømæssige emne lige nu for shipping-sektoren. Der er en dikotomi, fordi befolkningen ser shipping som den grønneste transportform. Men hvis du graver lidt i emnet, kan du se, at CO2-udledningen er steget kraftigt siden 1990. Når jeg siger kraftigt, taler jeg om en stigning på over 90 pct., og det ventes at blive tredoblet i 2050," siger Antoine Kedziersky.
FN har et erklæret mål om, at man for at undgå alvorlige klimaændringer ikke bør øge verdens temperatur med mere end to grader over det før-industrielle niveau. Ud fra fremskrivninger mener Antoine Kedzierski, at CO2-emissioner fra skibe i 2050 kan udlede emissioner, der står for 12-18 pct. af mængden af den tilladte karbon, hvis stigningen på to grader skal overholdes.
Maersk kan spare 80-90 pct. udledninger på biobrændstof
Udover udledningen af CO2, er NGO'en også meget bekymret for shipping-industriens udledning af luftforurenende stoffer.
"Noget folk tit glemmer er, at shipping er utroligt hastigt voksende kilde til luftforurening. Det vil sige udledning af svovloxid (SOx), nitrogenoxid (NOx) og partikelforurening og derigennem sort kulstof. Sort kulstof er også en luftforurener ligesom SOx og NOx. De har alle en effekt på det menneskelige helbred og på miljøet," siger Antoine Kedziersky.
Han peger på, at et studie fra et dansk forskningsinstitut har vist, at der om året dør 50.000 mennesker i Europa for tidligt på grund af luftforurening fra shipping, hvilket betyder en årlig omkostning for samfundet på over 58 mia. euro.
Stigende forureningsandel
"Shipping står for en stigende andel af luftforureningen. Det vokser kontinuerligt både fordi flåden bliver større, men også fordi der er meget lidt eller ingen lovgivning og den nuværende situation er meget skidt. Hvis vi eksempelvis taler om SOx, så bruger shipping lige nu det mest beskidte brændstof af alle transportsektorer. Brændstof på land er blevet "af-svovlet" over de sidste to årtier. Fordi biler har skiftet over til mindre beskidt brændstof, og skibe ikke har gjort noget for at forbedre kvaliteten af deres brændstof, vil shippings andel af forurenende emissioner stige til sammenligning, med andre sektorer," siger Antoine Kedzierski.
Maersk: Fem store CSR-problemer udfordrer shipping
Undersøgelser viste sidste år, at shipping ville blive den største kilde til SOX-forurening, hvis der ikke blev lovgivet på området. Derfor er han glad for, at EUs Direktiv for Svovl i Marinebrændstoffer er blevet godkendt af EU-Parlamentet, hvilket vil reducere mængden af beskidt SOx i brændstof i de såkaldte SECA-områder (Sulphur Emission Control Areas) fra 2015 og i alle EU-farvande i 2020.
"Men selv når marine-brændstoffet kun får et indhold på 0,1 pct. SOx i 2015 på grund af direktivet, betyder det altså stadig, at shippingbrændstof har et meget større indhold end eksempelvis brændstof til biler. Til sammenligning har bilbrændstof nemlig et svovlindhold på 0,001 pct.," siger Antoine Kedzierski.

Samtidig peger han på, at selvom de nye regler vil reducere mængden af SOX-udledninger fra skibe og i et vist omfang mindske partikelforurening, vil det ikke mindske mængden af NOX, der bliver udledt. For mens der er blevet lavet regler for udledningerne på land, er der i hans optik ikke blevet gjort noget for at mindske dem til søs.
"Der er ikke nogen regler for NOX-udledning for den eksisterende flåde, med mindre det drejer sig om helt nye skibe. Så uden ny lovgivning vil shipping i Europa udlede mere NOX end alle landbaserede udledere i Europa i 2020 eller 2025," siger Antoine Kedzierski.
Transport & Environment er en 22 år gammel NGO, der har til huse i Bruxelles og fokuserer på miljøspørgsmål relateret til transportsektoren.
DNV forudser markant grønnere shipping i 2020
Manglende Doha-beslutninger gør redere usikre
Slow steaming hakker stor luns af CO2-udledning