ShippingWatch

Odfjell får kapitalindsprøjtning

Odfjell har indgået en aftale med sin private equity partner, Lindsay Goldberg, om en kaptalindsprøjtning på over 200 mio. USD. Investeringen skal booste rederiets globale vækstambitioner inden for tank, skriver virksomheden i en meddelelse.

Foto: Odfjell

Den norske tankoperatør Odfjell oplyser, at virksomheden har indgået en aftale om at udbygge det eksisterende joint-venture med sin equity partner Lindsay Goldberg. Aftalen skal på sigt komme til at omfatte næsten stort set alle Odfjells globale terminaler, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Lindsay Goldberg vil ifølge meddelelsen komme til at eje 49 pct. af Oldfjell Terminals B.V. og vil bidrage med omkring 226 mio. USD. Kapitalindsprøjtningen vil gøre Odfjell i stand til i højere grad at forfølge sin businessstrategi inden for tankterminaler.

I øjeblikket er rederiet ved at udvikle sine faciliteter i Charleston, udvide sin base i Houston og vandt for nylig retten til at udvikle en ny terminal til flydende bulklast i Le Havre i Frankrig.

"Rationalet bag det udvidede partnerskab er at udnytte vækstmuligheder ved at etablere en stærk platform for yderligere investeringer og konsolidering," frem går det af meddelelsen.

Adm. direktør i Odfell Jan Hammer siger om aftalen i pressemeddelelsen:

"(...)  Lindsay Goldberg har vist sig som en langsigtet orienteret partner med en stærk dedikation for at udvikle og skabe værdi for vores forretning. Vores greenfield-projekter i Kina er betydelige i størrelse og omfang, og vi er overbeviste om, at vi sammen med Lindsay Goldberg kan fremskynde udviklingen af disse projekter."

Medie: Odfjell-selskab bestiller otte øko-skibe 

Odfjell i omfattende obligationsudstedelse

Odfjell får milliardfinansiering

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs