ShippingWatch

Asien-Europa rater dykker igen - nu under 1000 dollar

Fragtraterne på den for A.P. Møller - Mærsk vigtige rute mellem Asien og Europa faldt endnu en gang i denne uge. Det viser tallene fra Shanghai Shipping Exchange. Dermed er raten igen under 1000 dollar, der er anset som den umiddelbare grænse mellem tab og gevinst.

Foto: Hyundai Merchant Marine

Samlet faldt fragtrateindekset, SCFI, med 2,8 pct. til 1053 i ugen, der slutter fredag. Samme fald var at spore i ruten fra Asien til Europa, hvor raten er faldet med 2,8 pct. til 999 dollar. Fra Asien til Middelhavet er fragtraten faldet med 3,2 pct. til 722 dollar.

Dermed er fragtraten på ruten fra Asien til Europa faldet i fire uger i streg. Samlet er raterne faldet med 492 dollar på ruten over den seneste måned, og den store ratestigning, som rederierne indførte den 1. november er nu definitivt forsvundet.

I forhold til de seneste 12 måneders top er raterne faldet med 48 pct. fra Asien til Europa. Der er dog fortsat langt ned til bunden i slutningen af 2011, hvor en priskrig sendte raterne ned til omkring 500 dollar.

Særligt ruterne mellem Asien og Europa er væsentlige for Maersk Line, hvor ruterne optager omkring 40 pct. af kapaciteten. I år har rederierne fjernet skibe fra ruten og sejlet langsommere for at forsøge at holde prisen oppe. Det har dog oftest kun varet ved i få uger ad gangen.

Næste forsøg på at løfte raterne sker i midten af december, hvor en stribe af de største containerrederier varsler prisløft på 550-600 dollar per tyvefodscontainer, teu.

RITZAU FINANS

Shippinganalytikere: Container-rater vil ligge fladt ind i 2013 

Maersk Line sætter farten mere ned på Europa-Asien

Asien-Europa rater falder fortsat 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs