Finanshus: Ny Maersk-ratestigning ser succesfuld ud

Maersk Lines senest udmeldte ratestigning bør få succes, vurderer finanshuset Berenberg i et notat.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

Selvom Maersk Lines seneste rateforhøjelse i november kun holdt en kort periode, tror analytikerne hos finanshuset Berenberg på, at den senest udmeldte ratestigning på ruten fra Fjernøsten til Nordeuropa vil være mere succesfuld.

"Denne rateforhøjelse ser ud til at samle mere generelt momentum i industrien, og den burde få mere succes efter vores vurdering," skriver Berenberg-analytikerne i et notat.

Maersk Line har tænkt sig at hæve raterne fra Fjernøsten til Nordeuropa med 550 dollar pr. tyvefodscontainer med effekt fra 15. december.

"Det svarer til cirka 18 pct. af selskabets totale volumener og er en betydelige forøgelse," noterer Berenberg.

Analytikerne bemærker i øvrigt, at konkurrenterne MSC, Cosco, Hanjin og Hapag Lloyd har varslet lignende ratestigninger.

RITZAU FINANS

Maersk forsøger sig med nyt rateløft på Asien-Europa 

Asien-Europa-rater faldt voldsomt igen 

Mærsk-alliance udskyder rateforhøjelse 

Maersk Line tror på ratestigning på Stillehavet 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også