Analytiker: Øko-skibe vil presse skibsværdier i bund

Mange skibsrederes modstand mod de nye øko-skibe skyldes primært hensynet til beskyttelse af værdierne i deres egen eksisterende flåde, mener analytiker Park Mu-Hyun fra E*Trade Securities ifølge nyhedsbrevet Asiasis.

Mange skibsredere fortsætter vedholdent med at argumentere mod fordelene ved de nye, brændstofbesparende økoskibe, men det sker primært for at beskytte værdierne i deres eksisterende skibe. Værdier, der vil fortsætte ned i takt med, at flere af de såkaldte eco designs leveres, siger analytiker Park Mu-Hyun fra E*Trade Securities til det asiatiske nyhedsbrev Asiasis.

Seniorforsker: Øko-tankskibe kan uden tvivl betale sig 

"Når skibsrederne har anerkendt øko-skibene, vil priserne på secondhand tonnage falde yderligere. Udviklingen er allerede i gang," siger Park Mu-Hyun, og tilføjer, at mange redere har travlt med at skille sig af med eksisterende og mindre brændstof-effektive skibe. Han fremhæver især Scorpio Tankers som det mest klare eksempel på et rederi, der hurtigt skilte sig af med ældre skibe, efter at rederiet havde fået leveret sin første økotanker i 2012.

Også danske D/S Norden har for nylig solgt ud af nye skibe i rederiets fornyelse med nye øko-designs.  

Selv om køb-og-salg aktiviteterne generelt har været faldende i en lang periode, er tempoet sat markant op, når det gælder skibe under 20 år.

Norden tror på besparelser på 25 procent i økoskibe

Medie: Øko-skibsordrer kan forlænge krise i tankmarkedet

Teekay: Gevinsten ved ECO-tankskibe slår retrofit 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også