ShippingWatch

CMA CGM på vej mod stærkt 2012-overskud

Verdens tredjestørste containerederi, franske CMA CGM, forventer et betydeligt overskud for hele 2012, oplyser rederiet i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. Rederiet er tæt på stor aftale med kreditorer.

Foto: World Maritime News

CMA CGM, verdens tredjestørste containerrederi venter fortsat at komme igennem 2012 med sorte tal på bundlinjen. Forventningen er et "betydeligt" (substantial) overskud, skriver selskabet i sit regnskab for tredje kvartal. Kvartalet bød på en omsætning på 4,2 mia. dollar, en stigning på 9 pct. mod samme kvartal et år tidligere. Rederiet flyttede 2,7 mio. tyvefodscontainere (teu) mod 2,6 mio. teu i tredje kvartal af 2011. Driftsindtjeningen (EBITDA) var på 617 mio. dollar, mens EBIT-marginen var 13 pct., hvilket CMA CGM selv kalder "det bedste resultat offentliggjort i branchen". Nettoresultatet var et overskud på 371 mio. dollar.

Beskedent Maersk Line overskud

I første kvartal af 2012 fik CMA CGM, der ikke er børsnoteret, et underskud på 248 mio. dollar, mens andet kvartal gav 178 mio. dollar i overskud på bundlinjen. Dermed har rederiet i årets første ni måneder samlet set tjent 301 mio. dollar.

Se og læs om CMA CGM's nye containergigant 

Ifølge analysehuset Alphaliner har CMA CGM en markedsandel på 8,3 pct. af verdens containerskibe, kun overgået af schweiziske MSC med 13,1 pct. og A.P.Møller - Mærsk-koncernen, der sidder på 15,5 pct. Containeraktiviteterne gav Mærsk et overskud på 2.866 mio. kr. i tredje kvartal, og efter årets ni måneder var der dermed i alt 731 mio. kr. i overskud, da første kvartal også på Esplanaden gav et stort tab.

Maersk Line venter for hele 2012 et "beskedent" overskud.

Aftale med kreditorer

CMA CGM er tæt på at nå en aftale med sine kreditorer, der vil gøre selskabets milliardgæld "håndterbar". Det siger rederiets finansdirektør Michel Sirat til Lloyd's List, efter at CMS CGM har aflagt tredjekvartalsregnskab tirsdag.

Michel Sirat regner med, at en aftale bliver underskrevet i slutningen af januar. Aftalen skal sikre CMA CGM længere betalingsfrister, der svarer bedre til omsætningsflowet, forklarer finansdirektøren.

Rederiets gæld er i alt 5,7 mia. dollar, hvoraf 4,6 mia. dollar er bankgæld, mens resten er udstedt som obligationer.

De 400 mio. dollar skulle egentlig betales tilbage i februar næste år, men det er den portion, CMA CGM regner med kan blive restrukureret. Og når først det er sket resterer der 600-700 mio. dollar i betalinger næste år, som CMA CGM altså mener, at rederiet kan håndtere, skriver Lloyd's List.

Michel Sirat oplyser også, at CMA CGM har til hensigt at sælge 49 pct. af sine havneaktiviteter, Terminal Link, i begyndelsen af 2013. Men ifølge Lloyd's List vil han ikke afsløre, om der er forhandlinger med potentielle købere.

Alphaliner: Containermarkedet balancerer tidligst i 2014

SeaIntel: Containerrater nærmer sig bundniveau

Containermarkedet oversvømmes af store skibe 

Maersk Line skærer i containerflåden  

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste artikler på ShippingWatch

Myndighed har anket dom over krænkelsesdømt Maersk-kaptajn, logistikoncernen DSV vokser kraftigt i Sydamerika, Europas behov for kul åbner nyt marked for tørlast, og Maersk Broker erklærer sig parat til vækst inden for tank.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs