Danmark er verdens fjerdestørste søfartsnation
Danmark har fastholdt sin position som en af verdens største maritime nationer ifølge den seneste statistik fra Rederiforeningen over udviklingen i handelsflåden. Det gælder især, hvis man udover at kigge på de skibe, der er ejet af danske rederier og sejler under dansk eller udenlandsk flag også medtager de indchartrede skibe og skibe under dansk operatørvirksomhed. Så havner Danmark med 2100 skibe eller 62 millioner bruttoton på en fjerdeplads kun overgået af Grækenland, Japan og Kina.
Hvis man alene ser på skibe under dansk flag, udgør den danske handelsflåde 1,1 procent af verdenstonnagen med 11 millioner bruttoton, som svarer til en 18. plads på verdensranglisten. Flåden under dansk flag er nu oppe på 608 skibe eller 15 flere end ved begyndelsen af året.
Mindre vækst i verdenshandel
Rederiforeningen peger på, at væksten i verdenshandelen stadig er mindre end væksten i skibskapacitet, og at de fleste segmenter er præget af overkapacitet. "Derfor har skibsfarten, med få midlertidige opblomstringer, været udsat for pres på raterne, stort set siden krisen satte ind i 2008. Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel forventes at fortsætte i nogen tid endnu. Den danske handelsflåde har dog holdt stand, og siden krisens start i 2008 er den vokset med 75 skibe på 1,4 mio. BT eller 1,6 mio. TDW," skriver Rederiforeningen.
Danske rederiers ordrebeholdning udgjorde 92 skibe på 5,2 mio. BT eller 5,7 mio. TDW den 1. oktober i år. Danmark ligger dermed på en 14. plads for ordrebeholdninger på verdensplan.
Dansk shipping vil bekæmpe statsstøtte til tyske redere
Clarksons: Ophugning i 2012 slår alle rekorder
Relaterede artikler:
Clarksons: Ophugning i 2012 slår alle rekorder
For abonnenter
DSF-analyse: Container-krisen kan strække sig til 2015
For abonnenter