Afskibere: Stigninger på reefere skal retfærdiggøres

Global Shippers Forum, der repræsenterer afskibere i hele verden, mener, at rederierne skal retfærdiggøre stigningerne, der er annonceret på kølecontainere. Det oplyser organisationen til ShippingWatch.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

De internationale afskibere, der er samlet i Global Shippers Forum i London kalder de bebudede ratestigninger på 1500 USD for transport af en kølecontainer for store og mener, at de enkelte rederier må retfærdiggøre stigningen over for kunderne. Hvis stigningen blot bliver indført generelt, uden nogen mulighed for kunden for at gennemskue stigningen, tyder det på et konkurrence-problem i branchen.

Det siger generalsekretær i Shippers Forum, Chris Welsh i en kommentar til ShippingWatch, efter at flere redererier og senest Transpacific Stabilisation Agreement har bebudet eller anbefalet ratestigninger på netop 1500 USD per reefer.

Store stigninger

"Det virker som ret store stigninger, og det er klart, at niveauet for stigninger må retfærdiggøres i hvert enkelt tilfælde til de faste kunder på basis af en række faktorer som for eksempel forhøjede omkostninger, investeringsniveauet for specialudstyr, serviceniveauet, kundepleje osv. Herudfra kan det være, at ratestigningerne er retfærdiggjort i nogle tilfælde, men afskibere på fast kontrakt må forvente at se en retfærdiggørelse af udgifterne ud fra åbne bøger," siger Chris Welsh.

MSC følger efter Maersk og hæver rater på reefer 

Fra 1. januar 2013 hæver Maersk Line prisen for en 40 fods reefer-container med 1.500 USD eller 30 procent. MSC er fulgt efter med en tilsvarende stigning, og senest har Transpacific Stabilisations Agreement anbefalet en stigning for medlemmerne på netop 1500 USD per reefer for transport på Stillehavet.

Alle rater kan forhandles

"Vi forventer at se et bredt spektrum af priser, som kunderne kan gøre brug af, da individuelle driftsomkostninger, investeringscvklusser og evnerne til management varierer fra et rederi til et andet. I sidste ende har vi nu et konkurrencedygtigt marked for container-service på alle linjer til og fra Europa. Det betyder, at alle rater kan forhandles. Men det er klart, at hvis alle stigningerne blev indført helt mekanisk over hele linjen, så vil det antyde, at der er et konkurrencemæssigt problem," siger Chris Welsh.

Maersk Line har selv retfærdiggjort stigningen med, at raterne på reefer ikke engang har dækket inflationen de seneste syv år. Rederiets CEO, Søren Skou, har tidligere over ShippingWatch erkendt, at rateforhøjelsen på kort sigt kan have markante konsekvenser for kunderne, hvorfor stigningen blev varslet allerede i september. Maersk Line sidder på en fjerdedel af det globale reefermarked.

Maersk Line bebuder kæmpe ratehop på kølecontainere

Fødevareindustri beklager Maersk Lines ratehop på reefer

TSA anbefaler ratestigninger på Stillehavet 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også