Kinas produktion er igen i fremgang

Nye tal fra det officielle indkøbschefindeks for produktionssektoren peger på fremgang i produktionen i Kina.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU FINANS

Kinas produktion er igen i fremgang, viser den seneste opgørelse fra det officielle indkøbschefindeks for produktionssektoren fra det nationale statistikbureau i landet.

Indekset landede på 50,2 for oktober og har dermed igen sneget sig over grænsen på 50, der indikerer fremgang, efter at der ellers har været tale om kontraktion to måneder i træk.

Bevægelsen var ganske som ventet blandt økonomerne, der ifølge Bloomberg News sigtede efter en indeksværdi på netop 50,2.

Storbanken HSBC's PMI-indeks blev ligeledes offentliggjort natten til torsdag, og her peges der fortsat på sammentrækning, om end opgørelsen viste sig bedre end ventet.

HSBC's indeks steg til 49,5 mod ventet 49,1 blandt økonomerne.

RITZAU FINANS

Kinesisk økonomi viser tegn på bedring 

Boom i kinesisk olieimport i september 

Stålproducenterne er optimistisk på 2013 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også