Skibsredere skuffet over IMO-træghed om ballastvand

Den internationale rederiorganisation, ICS, mener, der udestår væsentlige problemer omkring fremtidens regler for behandling af ballastvand, efter IMOs MEPC-møde i sidste uge.

Sidste uges møde i IMOs miljø-komite, MEPC, førte langt fra til den afklaring, som den internationale rederiforening, International Chamber of Shipping (ICS) havde håbet på.

ICS mener der udestår væsentlige problemer for alverdens rederier efter mødet, som gør det meget usikkert for rederne at vide, hvilke krav, der vil blive stillet og dermed hvilken teknologi, der bedst kan betale sig for dem at satse på.

"Skibsredere tvinges til at investere milliarder af dollars i nyt behandlingssystem, som måske ikke virker i praksis," skriver ICS i en pressemeddelelse og henviser til, at typegodkendelsesprocessen af ballastvandsystemer er behæftet med fejl.

ICS generalsekretær, Peter Hinchliffe, mener, at det er helt nødvendigt at udskyde tidsfristen for, hvornår kravene træder i kraft:

"Det er godt, at mange regeringer ser ud til at acceptere skibsredernes argument om, at det vil være meget svært at retrofitte titusindevis af skibe inden for en tidshorisont på 2-3 år efter konventionen er trådt i kraft, som konventionen kræver lige nu. Det er afgørende, at implementeringen bliver spredt over fem år i stedet for 2-3 år."

Komitéen har arbejdet med rapporter fra 'Joint group of Experts on the Scientific Aspects of Marine Environment Protection Ballast Water Working Group'. Målet var, at MEPC skulle give basal godkendelse til fem og endelig godkendelse til tre ballastvandsystemer, der bruger aktive substanser.

Drivhusgas og ballastvand øverst på Rederiforeningens MEPC-agenda

Her er MEPCs dagsorden for næste uge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også