ShippingWatch

FN: Somaliske pirater kidnapper på land

Somaliske pirater er i stigende grad begyndt at involvere sig i kidnapning på land, efter det er blevet sværere for dem at operere på vandet. Det er af konklusionerne i en rapport fra FN, der bakkes op af Risk Intelligence.

Somaliske pirater er gennem det sidste år gået over til at kidnappe personer på land, efter de har fået sværere forhold på havet, skriver FN i en rapport. Og det er en trend, der sagtens kan fortsætte, siger Nis Mathiesen, fra Risk Intelligence.

"Den faldende succes i somaliske pirat-operationer har måske bidraget til mere hyppige kidnapninger for løsepenge på land, en trend der accelererede i september 2011, hvor udenlandske turister, hjælpearbejdere og journalister blev kidnappet i Kenya og Somalia, før de blev overladt til somaliske piraters varetægt," skriver Følgegruppen for Somalia og Eritrea under FN.

Antallet af succesfulde pirat-angreb faldt i 2011 til 28 fra 49 året før, mens der i slutningen af juli 2012 havde været 13 succesfulde angreb. Følgegruppen vurderer, at årsagen til faldet er forbedringer i Best Management-praksisser i rederierhvervet, mere effektive flåde-operationer mod pirateri og den større brug af private vagter om bord på skibe.

I analyseselskabet Risk Intelligence nikker man genkendende til rapportens konklusion om, at piraterne har bevæget deres operationer mod landjorden.

"Jeg er meget enig i FN's beskrivelse af situationen. Piraterne optimerer hele tiden deres metoder ud fra devisen 'hvordan kan vi lettest muligt få mest muligt?' Som det er nu, er det væsentlig lettere for dem at kidnappe folk på land eller overtage kidnappede fra land end at forsøge at kapre et skib," siger chefanalytiker, Nis Mathiesen.

Det mest rentable

Nis Mathiesen mener, at man skal huske, at det er en gruppe af investorer, der bestemmer, hvordan de somaliske pirater opererer. Fælles for dem er, at de typisk har flere forskellige indkomster, der er på begge sider af loven. De driver butikker, hoteller eller andre selskaber, samtidig med at de investerer i pirateri og kidnapning samt menneskesmugling. Det drejer sig blot om, hvor der er bedst afkast.

Derfor mener Nis Mathiesen, at det er sandsynligt, at kidnapninger på land vil fortsætte.

"Som udgangspunkt tror jeg, at det er en trend, der vil fortsætte, eftersom der er blevet mere sikkert i landet. Flere og flere mennesker og vestlige organisationer vender tilbage, og det skaber mulighed for disse kidnapninger. Men hvis mulighederne for pirateri forbedres, forventer jeg klart, at de vil vende tilbage til det. For der kan de få større summer på grund af skibene."

Skæv retsforfølgelse

Rapporten fra Følgegruppen hæfter sig ved, at selvom der er blevet brugt store summer og kræfter på at fange og straffe pirater, er det kun ti lande, der forsøger at lave bredere efterforskninger af de somaliske pirat-netværk.

"Resultatet er, at det internationale samfund investerer enorme summer i at fange og straffe personer nederst i pirat-pyramiden - hvoraf de fleste er fattige unge, der praktisk talt analfabeter, og nemt kan erstattes - mens det næsten garanterer straffrihed for personer i toppen af pirat-pyramiden, der bærer det største ansvar og profiterer mest."

Derfor anbefaler følgegruppen, at FN udpeger kendte pirater og deres partnere

Samtidig er forsøg på sanktioner mod ledende somaliske pirater blevet stoppet af FN's Sikkerhedsråd. Storbritannien har nemlig siden 2010 sat en effektiv stopper for sådanne sanktioner for at sikre, at betalinger af løsesummer fortsat vil være lovlige.

De somaliske pirater holder ifølge rapporten 174 gidsler fangede og elleve fartøjer.

Formodede pirater dræber nigeriansk sikkerhedschef 

Dansk-fangede pirater har fået domme på 20 år 

Operation Ocean Shield: Ro på Somaliapirater siden juni 

SeaIntel: Pirater koster containerindustri 1,8 mia. USD 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs