Maersk Line gennemfører køb af 3PSC
A.P. Møller - Mærsks amerikanske datterselskab Maersk Line Limited har fuldført købet af skibsoperatøren 3PSC, der har base i Cape Canaveral i Florida. Med købet følger en overtagelse af 3PSC's nuværende kontrakt på drift og vedligeholdelse af special missionsskibe ejet af U.S. Navy's Military Sealift Command.
"Vi ser masser af forhåbninger i fartøjsdrift og vedligeholdelsessegmentet. Integrationen af 3PSC vil styrke vores team og evner. Vi ser frem til at konkurrere for nye muligheder, for Military Sealift Command og andre programmer, der understøtter de nationale forsvarsmæssige krav," udtaler John F. Reinhart, der er administrerende direktør for Maersk Line Limited, i en meddelelse.
RITZAU FINANS