ShippingWatch

Pacific Basin nedjusterer på skidt Ro-Ro-marked

Det børsnoterede Pacific Basin, der har to Ro-ro skibe lagt op i Storbritannien, men mest er kendt inden for tørlast, nedskriver voldsomt på grund af krisen i Europa.

Foto: DFDS

Konkurrent til Rederiet Norden - Pacific Basin - er under pres på børsen i Hongkong, hvor aktien dykker med 4 pct., efter at rederiet har spået et underskud for regnskabsårets første seks måneder. Pacific Basin er bedst kendt for sine aktiviteter inden for tørlast, men det er rederiets Ro-Ro-aktiviteter, der er årsag til nedjusteringen.

Således har rederiet set sig nødsaget til at foretage en værdinedskrivning på selskabets Ro-Ro-skibe på 190 mio. dollar, som indregnes i halvårsregnskabet, der af samme årsag ventes at vise et underskud. Da dette marked i høj grad er centreret omkring Europa, som er præget af gældskrise samt økonomiske og politisk usikkerhed, har der ikke været den bedring på Ro-Ro-markedet, som Pacific Basin havde regnet med.

"Operatørernes efterspørgsel efter lang, medium og kortsigtet chartrede Ro-Ro skibe er reduceret betydeligt over de seneste måneder. Problemet forværres yderligere af en stor tilgang af nye skibe til den større Ro-Ro-sektor, der allerede er præget af overkapacitet," skriver Pacific Basin og fortsætter:

"De umiddelbare og tiltagende udfordringer har fået os til at at revurdere udsigterne for den større Ro-Ro-sektor og for vores Ro-Ro-forretning med særlig fokus på den indtjening, som er sandsynlig for vores seks Ro-Ro-skibe i fremtiden, og den effekt det har på skibenes værdiansættelse."

Pacific Basin har to Ro-ro skibe lagt op i Storbritannien, indtil selskabet kan finde en tilfredsstillende beskæftigelse til dem.

RITZAU FINANS

DFDS: Ro-ro raterne i Nordsøen under pres  



Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs