ShippingWatch

Moody´s: Indtjeningen i shippingindustrien falder 5-10 procent

Moody´s, der netop har nedgraderet en række danske banker og kreditinstitutioner som Danmarks Skibskredit, mener, den globale shippingindustri vil opleve fald i indtjeningen på 5-10 procent i 2012.

Foto: Hyundai Merchant Marine

En cocktail af for mange skibe og høje bunkerspriser får det internationale kreditvurderingsbureau, Moody´s, til at se negativt på indtjeningsmulighederne i den globale shippingindustri i 2012 og 2013.

Det fremgår af Moody´s nye rapport "Global Shipping Industry," hvor forventningen er, at det samlede resultat (EBITDA) vil falde op imod 10 procent i år.

"Vi forventer, at det samlede EBITDA i den globale shippingindustri vil falde med omkring 5-10 procent," siger vice president og senior credit officer Marco Vetulli fra Moody´s ifølge en pressemeddelse.

"Usikkerhed om dybden og længden af recessionen i Eurozonen og nye geopolitiske spændinger i Den Persiske Golf lægger yderligere pres på industrien."

Moody´s peger i sin rapport på, at der især inden for tørlast og råolie tankere sandsynligvis vil være en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Udsigterne for produkttankmarkedet er derimod mere positive, fordi kreditbureauet mener, at efterspørgslen vil overstige udbuddet i løbet af 2012, og at raterne inden for segmentet derfor kan stige i slutningen af 2012.

Inden for containermarkedet reegner Moody´s ikke med en væsentlig forbedring af indtjeningen for hele året pga. de høje bunkerspriser og et fortsat pres på raterne afledt af den nye tonnage, der sættes ind.

Mere fra ShippingWatch

Forsinkelser forude: Omikron rammer Kinas havne

Det er i det store hele lykkedes Kina at holde covid ude efter det oprindelige udbrud i Wuhan. Så kom omickron – og landets nul-tolerance over for virussen betyder nu forsinkelser i verdens travleste havne.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs