ShippingWatch

Atlantic Petroleum: Høj produktion og stærk drift

Atlantic Petroleum er kommet godt ud af første kvartal 2012, hvor olieproduktionen ligger over det gennemsnitlige niveau

Atlantic Petroleum er kommet godt ud af første kvartal 2012, hvor olieproduktionen ligger over det gennemsnitlige niveau, der skal holdes, hvis forventningerne til helåret skal nås. Samtidig satte driftsresultatet ny koncernrekord for første kvartal.

Driftsresultatet (EBIT) landede på 65,3 mio. kr. i første kvartal, hvilket er det højeste niveau for perioden nogensinde, mens tallet, når man også fratrækker af- og nedskrivninger samt udforskningsudgifter (EBITDAX), blev på 104,4 mio. kr.

Den samlede olieproduktion i årets første tre måneder landede på 232.000 tønder, hvilket svarer til 2550 tønder om dagen.

For hele 2012 fastholder Atlantic Petroleum sine forventninger til både produktion og drift. Selskabet venter således fortsat et driftsresultat (EBITDAX) på 200-270 mio. kr. og en olieproduktion i intervallet 700.000-800.000 tønder.

RITZAU FINANS

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs