Carsten Mortensen: Godt købmandsskab bag stærkt kvartal
"I tørlast er det faste kontrakter, men også super købmandsskab i organisationen, stram risikostyring og gode modparter. Så det er Nordens måde at
drive forretning på, og jeg kan altså ikke sige mig fri for at være ret stolt af, at vi leverer sådan et driftsresultat, selvom markedet rammer et lavpunkt.
Det er jeg rigtigt godt tilfreds med, siger rederiets administrerende direktør," Carsten Mortensen, til Ritzau Finans.
En høj afdækning i særligt Panamax og Handymax, der er de skibstyper, hvor rederiet har flest skibsdage, havde en positiv effekt på indtjeningen i et
ellers meget svagt spotmarked. T/C-indtjeningen (Time Charter indtjening) i tørlastdivisionen lå 31 pct. over de gennemsnitlige 1-års rater, fremgår det af
regnskabet.
I Panamax opnåede D/S Norden en gennemsnitlig T/C-indtjening på 15.125 dollar om dagen, hvilket var 36 pct. over 1-års T/C-raterne på markedet. I handymax lå D/S Nordens rater, som udgjorde 13.916 dollar om dagen, 28 pct. over markedsraterne, mens rederiet overgik markedet med 16 pct. i handysize.
Endelig lå raterne i D/S Nordens to mindste segmenter, capesize og post-panamax, henholdsvis 113 pct. over 1-års TC-raterne og 17 pct. under markedsrenterne.