ShippingWatch

Torm opnår ny henstand fra sin bankgruppe

Torm og Selskabets bankgruppe har som forventet forlænget den midlertidige henstand med betaling af afdrag og finansielle covenants indtil 31. maj 2012.

Torm og selskabets bankgruppe har som forventet forlænget den midlertidige henstand med betaling af afdrag og finansielle covenants indtil 31. maj 2012. Det oplyset rederiet i en børsmeddelelse.

Den midlertidige aftale forudsætter fortsat fremdrift i forhandlingerne vedrørende den principaftale for en finansiel løsning, som blev beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 14 dateret 4. april 2012.

“Vi har aftalt en ny forlængelse af henstanden fra vores bankgruppe, samtidig med at vi nu har påbegyndt arbejdet med aftalegrundlaget for den langsigtede finansielle løsning,” siger CFO Roland M. Andersen.

Torm fremlagde kvartalsregnskab torsdag. Rederiets underskudi årets første tre måneder i 2012 blev på 79 mio. USD efter skat, hvor analytikere havde ventet et tab på 53 mio. dollar ifølge SME Direkt. Året før tabte Torm 45 mio. dollar i første kvartal. Nettoomsætningen overraskede ellers positivt, da den steg til 310,6 mio. dollar fra 270 mio. dollar i første kvartal af 2011. Analytikerne havde ventet et lille fald til 266 mio. dollar. På driften var der underskud på 7 mio. dollar på EBITDA-niveau og 41 mio. dollar på EBIT-niveau.

Torm-chef: Vi har gjort det bedre end markedet 

Millionhonorarer til restrukturering i første kvartal 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs