ShippingWatch

Redningshåb sender Torm i udbrud

Aktien i rederiet Torm stiger voldsomt onsdag efter Berlingske Business kan fortælle, at bankerne bag det konkurstruede rederi er kommet nærmere en aftale.

Torm er blevet hele 75,6 pct. mere værd på børsen, hvilket svarer til en pris per aktie på 2,88 kr.

Rederiet er i store problemer grundet sin gevaldige gæld, hvor en redning af selskabet er betinget af, at de 14 banker bag selskabet bliver enige om en restruktureringsplan. Det har det knebet med.

Positive forhandlinger

Blandt de banker, som har været sværest at overbevise om redningsmodellen, er den kinesiske eksport-import bank China Exim. I weekenden var finansdirektøren for Torm, Roland Andersen, i Kina for at forhandle, hvilket havde et positivt udfald.

De fleste udenlandske banker har tilsluttet sig den overordnede principaftale, men der mangler endnu nogle vigtige møder med de sidste udenlandske banker. Falder disse møder positivt ud for Torm, bliver bankerne hovedaktionærer i Torm. Rederiet kan udskyde tilbagebetalingen af gælden indtil december 2016 samt en kreditfacilitet på 100 mio. dollar med forfald om to år, skriver Berlingske Business onsdag.

Med onsdagens stigning er Torm 210 mio. kr. værd på børsen. Man skal dog have været en utroligt kortsigtet investor, for at kunne glæde sig over udviklingen. På et år er værdien af Torm faldet med 91 pct., men tabet år til dato er 23 pct.

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs