
Skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møllers død får både DR1 og TV 2 til at ommøblere sendefladen - og konkurrerer fra kl. 20 om de Mærsk-interesserede seeres kanalvalg, hvor begge kanaler blænder op for ekstraordinære live-programmer.
På DR1 er Kim Bildsøe Lassen vært i live-udsendelsen 'Mærsk – Danmarks skibsreder', der fortæller historien om Danmarks måske mest betydningsfulde erhvervsleder gennem billeder og interviews.
På TV 2 er det nyhedsvært Dyvia Das, der står i spidsen for live-udsendelsen 'Hr. Møller – et langt liv med rettidig omhu' fra kl. 20. Programmet ser på Mærsk Mc-Kinney Møllers karriere, hans betydning og aftryk på dansk og internationalt erhvervsliv og byder på livegæster i studiet og kommentarer.
Derudover udvides TV 2 Nyhederne kl. 16 og 18 med 20 minutters dækning af dødsfaldet.
Øger oplag
På Ekstra Bladet får morgendagens oplag også et nøk opad, selvom Mærsk Mc-Kinney Møllers død bliver dækket massivt i dag på nettet og på tv.
"Jeg tror, at det er en af de store, fælles begivenheder, der samler folk, og som de også gerne vil læse om i avisen i morgen. Derfor øger vi oplaget og går efter de særlige historier og overblikket til avisen," siger chefredaktør Karen Bro, Ekstra Bladet.
Hvor meget oplaget ryger op, vil hun ikke kommentere.
Øger I oplaget mindre i dag, end I ville have gjort for tre år siden på grund af netavisernes vækst?
"Alle ved, at avisernes oplag går nedad, og den udvikling afspejles også her."
Danmarks Rederiforening: Et fyrtårn er slukket
Eivind Kolding dybt berørt af Mærsk Mc-Kinneys død
Tidl. Mærsk-reder: Hr. Møllers globale netværk var unikt
Pram og Smedegaard: Mærsk Mc-Kinney Møllers engagement var enormt
Officererne: Mærsk næsten alene om uddannelse
Fagforbund: Et livsværk af næsten ufattelige dimensioner
Seaintel: Mærsk Mc-Kinney Møllers død ændrer ikke forretningsstrategien