
Det børsnoterede selskab Nordic Shipholding, der indeholder i alt seks produkttankskibe , der er blevet tilbage af Nordic Tankers efter frasalget af kemikalietankskibssflåden og hele organisationen til det europæiske investeringsselskab Triton, skal i fremtiden drives og administreres af Tankers Inc.
"Vi sidder med kompetencerne inden for segmentet og med folk, der har drevet en børsnoteret virksomhed før, så det var nærliggende for begge parter," siger Mikael Skov til ShippingWatch, Tankers Inc., til ShippingWatch. Han siger, det kun er en formalitet, at aftalen bliver underskrevet.
Selve driften af de seks skibe vil dog blive varetaget af de nuværende partnere. Fem af skibene drives kommercielt af Maersk Tankers i handy-tankers poolen.
Tankers Inc. vil overtage alle opgaver i forbindelse med administration, herunder meddelelser til fondsbørsen og investor relations. Den overordnede strategi og ansvaret for den forretningsmæssige kurs samt bankforbindelser vil fortsat blive varetaget af bestyrelsen.
Mikael Skov forbereder sammen med en række tidligere medarbejdere i Torm etableringen af nyt tankskibsrederi med investeringsbanken Barclays i ryggen.