Smedegaard: Vi er i de rigtige industrier på lang sigt

Maersk Gruppens CEO, Nils Smedegaard, slår fast, at Maersk befinder sig i de rigtige industrier på lidt længere sigt, selvom udsigterne på kort sigt er forbundet med usikkerhed, skriver dagbladet Børsen.

2013-planerne bliver prioritet nummer 1, når den sygemedlte CEO for Maersk Gruppen, Nils Smedegaard Andersen, efter planen vender tilbage til sit job om 6-8 uger. Han siger til dagbladet Børsen, at han bruger en del tid på at følge med i den makroøkonomiske udvikling, og at vækstpotentialet i de nye økonomier fortsat er betydeligt.

"De steder er vi godt placeret. På mellemlang sigt og på lang sigt er vi i de rigtige industrier. På det korte sigt er der usikkerhed, men jeg er forsigtig optimist, også fordi der er tegn på, at USA er på rette spor," siger han til avisen.

Om sit eget helbred, problemer med hjertet og kravet om endnu en operation siger han:

"Du lærer meget af sådan en omgang. Det har været dejligt at se, at folk kan kan køre virksomheden selv. Det forventede jeg også, men du lærer, at du ikke er uundværlig," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også