ShippingWatch

Ole Sohn: Uproblematisk med danske skibe under fremmed flag

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) mener ikke, det er et problem i sig selv, at dansk-ejede skibe sejler under fremmed flag. ”Det er helt naturligt i en global verden,” siger han til ShipppingWatch.

A.P. Møller - Mærsk har siden 2008, mere end fordoblet antallet af skibe under Singapore-flag til i alt knap 120 skibe. Senest er seks tankere under DIS og fransk flag overflyttet til Singapore. Men erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) mener ikke, det er underligt eller noget man fra politisk side skal bremse, at danske rederier har enj del af deres skibe under andre landes flag. Tværtimod ser ministeren det som en helt naturligt del af det at drive virksomhed, herunder rederivirksomhed, i en global verden.

”Når man driver en global forretning, er det helt naturligt, at man ønsker at vinde fodfæste andre steder, og noget, der kan være nødvendigt for at tilgodese den internationale efterspørgsel. Derfor er det ikke underligt, at et stort rederi af mange forskellige årsager kan have skibe under forskellige flag,” siger Ole Sohn til ShippingWatch.

Tænketank

Ministerens nye tænketank er da heller ikke sat i værk for at ”få den danske flåde flaget hjem”. I stedet ser Ole Sohn den danske maritime sektor som en meget vigtig spiller internationalt set på linje med Singapore eller andre maritime hubs,  og han mener, at den danske maritime klynge har gode kort på hånden.

”Vi skal bruge vores åbenlyse historiske styrkeposition i en tid, hvor vi kan se, at det globale transportbehov vil accelerere, hvor der vil blive bygget nye moderne skibe og brugt mere IT i den maritime verden. Det er ikke et spørgsmål om at få skibe under dansk flag eller ej for mig,” siger Ole Sohn.

A.P. Møller - Mærsk ejer ca. 1.000 skibe. Rederiet har meldt ud, at man i stigende grad har fokus på den intra asiatiske transport i regionen.

 

Mærsk fordobler antal skibe under Singapore-flag 

Regeringen freder DIS og tonnageskat

Rederiforeningen: Rigtig god nyhed fra Ole Sohn

Maersk doubles number of ships under Singapore flag 

 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs