Danske rederiaktier har tabt 7,3 mia. USD på fire år

De børsnoterede rederier i Danmark har samlet tabt 7,3 milliarder dollar (41 mia. kr.) på deres aktieværdi siden marts 2008, hvilket svarer til et værdifald på 16,7 pct. Det fremgår af data samlet af Nykredit.

De danske rederiaktier er blevet ramt af den generelle nedgang i shippingsektoren siden finanskrisens start i 2008. Det er dog i mindre omfang end de 80 største børsnoterede rederier i verden. Det fremgår af data samlet af Nykredit og behandlet af ShippingWatch onsdag.

De fem børsnoterede rederier i Danmark (A.P. Møller-Mærsks B-aktie, D/S Norden, Torm, DFDS og Erria) havde 19. marts 2008 en samlet aktieværdi på 43,9 mia. dollar, mens de var faldet til 36, 5 mia. dollar 16. marts 2012. Dermed er rederiernes samlede aktieværdi faldet 16,7 pct., hvilket er markant mindre, end de 44 pct., de 80 største internationale aktier gennemsnitligt faldt i værdi i samme periode.

De 80 største børsnoterede shippingselskabers aktieværdi faldt 99 mia. dollar i værdi mellem 19. marts 2008 (226 mia. dollar) og 16. marts 2012 (127 mia. dollar). Det fremgik tirsdag af en Bloomberg-artikel.

Mærsk faldt mindst

Den største shippingaktie i Danmark har både oplevet det laveste procentuelle fald og det største faktiske fald i værdi. Det bør dog ikke overraske, eftersom rederiets aktieværdi er så kolossal i forhold til de andres. Således havde A.P. Møller-Mærsks B-aktie en samlet værdi på 192,5 mia. kr. 16. marts 2012, mens den næststørste aktie (D/S Norden) havde en værdi på syv mia. kroner.

Mærsks samlede værdi af B-aktierne faldt med 8,2 pct. i værdi, mens Torm var i den modsatte ende af skalaen og måtte se sin samlede aktieværdi reduceret med 97,7 pct. i perioden (fra 9,8 mia. kr. til 228 mio. kr.). På samme procentuelle tabsniveau ligger Erria, der har tabt 92,41  pct. af aktieværdien (fra 452 mio. kr. til 34 mio. kr.).

DFDS kom gennem perioden med et relativt lille fald i den samlede aktieværdi (10 pct.), men det skal i den sammenhæng huskes, at store dele af DFDS-aktien er bundet hos storakionærer som Lauritzen-fonden og A.P. Møller-Mærsk, der til sammen ejer 67,6 pct. af aktierne, hvilket gør aktien mindre bevægelig.

Verdens 80 største rederiaktier har tabt 99 mia. USD på fire år

Danish shipping shares have lost USD 7.3 billion over four years 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også