Italiensk-indisk piratkonflikt uløst efter fem uger

Fem uger efter den dramatiske skudepisode og tilbageholdelsen af italienske Enrica Lexie er der ikke nødvendigvis udsigt til en løsening, skriver Lloyd´s List.

Det indiske Generaldirektorat for Shipping har officielt bekræftet, at der ikke er nogen grund til at det italienske skib Enrica Lexie ikke kan forlade landet, fem uger efter at den italienske tanker blev beordret ind til Kochi oven på skudepisoden, der føret til drabet på to lokale fiskere.

Ifølge Lloyd´s List er det dog ikke sikkert, at det er ensbetydende med, at skibet kommer videre, da det skal have tilladelse fra Kerala staten for at kunne afsejle.

Ifølge en erklæring, som vil blive læst op i retten, mener det indiske generaldirektorat, at "skibet ikke behøver at blive holdt tilbage længere i forbindelse med den foreløbige undersøgelse, da alt nødvendigt bevismateriale er indsamlet af "the Mercantile Marine Department."

De to italienske marinesoldater, som var en del af skibets vagthold er fortsat i fængsel, efter at en dommer mandag besluttede at tilbageholde dem i yderligere 14 dage.

Sagen har allerede ført til diplomatiske konflikter mellem Indien og Italien.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også