ShippingWatch

Maersk Tankers udflager seks skibe til Singapore

Maersk Tankers oplyser til ShippingWatch, at rederiet vil udflage seks tankskibe til Singapore. Rederiet har ikke konkrete planer om flere udflagninger, men tager løbende stilling.

Tre skibe i DIS g og tre i fransk register skal udflages til Singapore, oplyser Maersk Tankers til ShippingWatch. Årsagen er tankmarkedets problemer og det deraf følgende behov for at fokusere på omkostningerne.

"Beslutningen er drevet af, at det økonomiske outlook for tankindustrien stadigvæk ser meget svært ud for det indeværende år og har været det siden 2009. Derfor har vi meget fokus på omkostninger, og hvad vi kan gøre bedre," siger driftsdirektør i Maersk Tankers Henrik Ramskov til ShippingWatch torsdag.

En ansat i Maersk Tankers i Frankrig har tidligere udpeget de tre franske skibe overfor franske medier, og nu sætter Maersk Tankers altså navn på de tre danske skibe.

De danskflagede skibe er Maersk Beaufort, Kate Maersk og Maersk Belfast, mens skibene under fransk flag er Maersk Caitlin, Maersk Catherine og Maersk Elizabeth. Der er tale om Handysize og MR-skibe.

Skal indgå i pool

Maersk Tankers driver i forvejen en pool af skibe fra Singapore, som de seks skibe skal indgå i. De seks udflagninger skal ikke ses som startskuddet på en total udflagning til Singapore af Maersk Tankers-skibe, men der kan komme til at ske flere.

"Vi har ikke nogen konkrete planer om det (flere udflagninger, Red.), men det er klart, at vi løbende er nødt til at tage stilling til den situation, vi har, og det økonomiske billede vi opererer i. Men vi ønsker at have en balance også fortsat, så det er noget vi løbende vurderer," siger Henrik Ramskov.

Han understreger, at udflagningen ikke kommer til at have en negativ indflydelse for nogle af de nuværende ansatte på skibene.

"Udfordringen for industrien er stadigvæk, at gode søfolk og officerer i særdeleshed er en mangelvare, så de vil indgå i vores arbejdskraftpool, og derfor betyder det heller ikke noget for deres lønninger eller jobsikkerhed," siger Henrik Ramskov.

Omflagningen er en løbende proces, der kommer til at foregå i andet halvår af 2012.

Mærsk er i dag det største rederi i Singapores skibsregister.

Supertankere øjner øget aktivitet

Han skal styre verdens største flåde af supertankere  

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs