ShippingWatch

Konkurrent overvejer EU-sag mod DFDS i Nordsøen

Slaget i Nordsøen mellem DFDS og den nye svenske konkurrent NTEX om de lukrative ruter fra Sverige er i fuld gang. DFDS anklages for diskrimination, men afviser.

DFDS' nye svenske konkurrent og tidligere storkunde på den lukrative rute mellem Gøteborg og England, speditionsvirksomheden NTEX, overvejer en klage til EU-kommissionen over det danske rederi. Det oplyser adm. direktør Thomas Ström, NTEX, til ShippingWatch.

"DFDS har jo haft monopol på denne her rute i over 30 år, og rederiet er utroligt aggressive for at forsvare deres position. Derfor er vi også vældig forsigtige med at udtale os, men jeg vil gerne oplyse, at vi lige nu overvejer at indbringe sagen for EU-kommissionen, fordi DFDS straffer NTEX for ikke at fragte al vores volumen hos dem," siger Thomas Ström, og fortsætter:

"De har forhøjet vores priser, mens andre har fået billigere priser. Tidligere havde vi en række særaftaler med DFDS, men de er alle blevet annuleret. På samme tid fortæller DFDS, at andre speditører har adgang til særlige, gunstige vilkår, " siger Thomas Ström.

Uenigheder

Siden 24. januar i år har det nystartede og i udgangspunktet NTEX-ejede fragtrederi North Sea RoRo sejlet med tre ugentlige afgange på Gøteborg-Killingholme og parallelt med DFDS' rute fra Gøteborg til Immingham. NTEX har aldrig lagt skjul på, at initiativet skyldes uenigheder med DFDS om prissætningen. Ifølge Thomas Ström har DFDS taget 20-25 pct. højere priser mellem Sverige og England end på tilsvarende ruter andre steder i Europa.

Da NTEX i januar offentliggjorde initiativet, meddelte DFDS efterfølgende i en fondsbørsmeddelelse, at konkurrencen fra North Sea ville medføre en væsentlig negativ resultatpåvirkning i 2012. Analytikere har tidligere vurderet, at konkurrencen vil koste DFDS et sted mellem 100-130 mio. kroner i 2012.

Forhandlinger

 Hos DFDS afviser kommunikationschef Gert Jakobsen, at der finder diskrimination sted.

"Vi har selvfølgelig mistet hovedmængderne fra den virksomhed, der startede den nye rute op. Og så har vi mistet en del af mængderne fra en anden kunde. Det er for tidligt at sige noget om prisniveauet lige nu, men det er noget, vi forhandler løbende med kunderne om."

"Men det er klart, at rabatter er volumen-afhængige og begrundet i, hvor stor en forretning man har med kunden. Så er det klart, at priserne bliver anderledes, når en stor del af forretningen forsvinder. Det er en meget objektiv måde at fastlægge priser på," siger Gert Jakobsen, DFDS.

North Sea: Competitor considers EU action against DFDS

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Nu er det produkttankrederier som Torm, Norden og Odfjells tur til at holde indtjeningsfest. Maersks topchef, Søren Skou, må derimod forsvare rederiets lave skattebetaling, mens DFDS er lun på flere opkøb i logistik og har pengene til det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs