ShippingWatch

Singapore Inc: En nation drevet som en virksomhed

Singapores evne til at tiltrække udenlandske virksomheder og i særlig grad maritime industrier har gjort bystaten til et internationalt forbillede

Singapore-modellen eller Singapore Inc.? Den lille sydøstasiatiske republik med ca. fem mio. indbyggere på den sydlige pynt af den malaysiske halvø er fortsat en magnet for kapital og internationale finans- og shippingfolk, der tiltrækkes af det gunstige skatte- og erhvervsklima og den udprægede grad af service og højtudviklet infrastruktur, miljøer, som base for forretninger i Fjernøsten.

Et forbillede

Singapores evne til at tiltrække udenlandske virksomheder og i helt særlig grad maritime industrier med status som capital of shipping, har gjort bystaten til et internationalt forbillede, selv om landet også mærker den globale finanskrise. Væksten i Singapore, som regeringen i betydeligt omfang driver som en egentlig virksomhed i en åben økonomi, let adgang til at etablere sig, men også med en betydelig regeringskontrol og styring, forventes at aftage i 2012. Fra fem procent sidste år til i bedste fald tre procent i år som konsekvens af landets sårbarhed over for udviklingen i navnlig Europa og USA.

Huslejer falder

Afmatningen kan ses på huslejerne, der til gengæld har gjort det mere fremkommeligt at etablere sig. På Raffles Place i det finansielle centrum i Singapore ligger gennemsnitshuslejen i dag omkring 6 Singdollar per square foot.  For godt tre år siden, i begyndelse af 2008, lå gennemsnitshuslejen samme sted i omegnen af 20 Singdollar. Det svarer til, at et kontor på ca. 300 kvadratmeter vil koste i størrelsesordenen 18.000 Singdollar per måned eller ca. 80.000 kroner. Og udbuddet af kontorarealer i Singapore er betydeligt. Selv nyere kontorejendomme er de seneste år revet ned for at gå gør plads til nye og højere bygninger i landet, som i areal ikke er meget større end Bornholm.

Global offensiv

Myndighedernes målrettede globale offensiv for at tiltrække virksomheder har affødt respekt. Særligt organisationen Maritime and Port Authority of Singapore, PSA, er velkendt for en høj grad af professionalisme blandt forretningsfolk i Singapore.

Repræsentanter fra Singapore rejser verden rundt for at tilbyde Singapore, og hjemme i Singapore er det ikke usædvanligt, at virksomheder får besøg og tilbudt favorable og særligt lukrative ordninger. F.eks. tilbud om, at regeringen betaler et års løn til en singaporianer, hvis den pågældende virksomhed vil ansætte en lokal ansat, betaling af flybilletter, hvis den ansatte udstationeres på hovedkontoret, kost og logi m.m.. Dertil kommer tilbud om yderligere skatte- og erhvervsmæssige fordele.

Til gengæld er situationen anderledes tiltalende for de mennesker, der mister deres arbejde.  Vedkommende og deres familie har som standard ofte kun et par uger til at forlade landet.

Jo mindre folk tjener, jo sværere er det at få opholdstilladelse. Særlige regler gælder for byggearbejdere, der i stort antal kommer til Singapore fra lande som Indien, Bangladesh og Filippinerne arbejder i et verdens verdens rigeste og hurtigst voksende lande.

Maersk

Singapore har for mange år siden cementeret og siden udbygget sin position som international shippinghovedstad med A.P. Møller – Maersk som største rederi. For godt 10 år siden så Singapore-myndighedernes strategi dog ud til at blive svækket alvorligt, da Maersk flyttede sine transshipment operationer fra Singapore til Tanjung Pelepas i Malaysia. 

Målt i godsmængder kan Singapore ikke følge med steder som f.eks. Hongkong, Shanghai og Yantian i Kina. Til gengæld er Singapores position som verdens klart største bunkerhavn uanfægtet med et gennemsnit på ca. fire mio. ton om måneden i 2011.

Mere fra ShippingWatch

Blackrock bliver storaktionær i Borr Drilling

Den multinationale kapitalforvalter ejer nu i alt 5,67 pct. af aktierne i Borr Drilling. Aktiekøbet kommer samme dag, som Borr Drilling har solgt tre rigge under bygning for at styrke selskabets pressede økonomi.

Læs også

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs