ShippingWatch

Dansk-kinesisk konsultationsmøde

 

”Kina og Danmark deler en lang række interesser som betydelige søfartsnationer, og kinesiske og danske rederier er i dag blandt verdens største transportører af gods til søs. Vores møder med de kinesiske søfartsmyndigheder er inspirerende og frugtbare, og giver os muligheder for at få kinesernes syn på den internationale maritime udvikling og på aktuelle emner af fælles interesse.”

Det siger Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth i en pressemeddelelse efter endnu et såkaldt konsultationsmøde mellem danske og kinesiske søfartsadministrationer. Møderne har været afholdt én gang årligt siden 2010 og har været væsentlige i arbejdet med at sikre og udvikle det gode kinesisk-danske samarbejde på det maritime område.

Udfordringerne

Under mødet blev udfordringerne for skibsfarten som følge af den globale økonomiske krise og følgerne for verdenshandlen drøftet, ligesom blev der udvekslet erfaringer med og synspunkter på rammebetingelserne for søfarten i både Kina og Danmark. Derudover blev andre relevante maritime emner drøftet.

Mødet var det tredje i rækken af konsultationsmøder og blev afholdt i København den 5.– 6. marts 2012. Den kinesiske delegation var repræsenteret ved vicedirektør i det kinesiske Transportministeriums Bureau of Water Transport LI Hongyin, og delegationen bestod desuden af medarbejdere i Bureau of Water Transport. Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, var delegationsleder for den danske delegation.

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs